Stig Fog Fundraising & Kommunikation er min rådgivnings- og konsulentvirksomhed, som jeg har drevet siden august 2005. “Virksomheden” er ikke registreret med et CVR-nummer, da mine kunder først og fremmest er organisationer, der – i modsætning til private virksomheder- ikke kan trække købsmomsen fra. Dermed bliver regningen 25 % dyrere, end den behøver at være. Derfor arbejder jeg på ansættelseskontrakter med A-skattetræk, AM-bidrag og feriepenge.

Det gør regningen mindre for kunden.

Som konsulent og rådgiver trækker jeg først og fremmest på mine snart 30 års erfaring som fundraiser. Konkret fra opgaverne som indsamlings- og kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp, hvor jeg fik uvurderlige erfaringer fra alle hovedområder inden for fundraising. Men jeg trækker også på den viden og erfaring, jeg har fået via mit engagement i det danske indsamlingsmiljø generelt og min formandsperiode for ISOBRO specifikt.

Endelig giver mit omfattende kontaktnet og viden om danske indsamlingsorganisationer mig en mulighed for at trække på kompetencer og erfaringer fra alle afkroge af det danske foreningsliv. Siden 2007 har jeg hvert år været projektleder for Danmarks Indsamling.

Har du eller din organisation brug for kompetent rådgivning i forhold til indsamlingsarbejde, kommunikation, markedsføring, ledelse og strategi – så er jeg et godt bud på en effektiv og kontant sparringspartner.

Our History

Mit foreningsengagement og mit arbejdsliv er i høj grad to sider af samme sag. Det er vekselvirkning og erfaringsoverførsel fra begge sider af livet.

Jeg prøver at bringe mine kompetencer i spil og trække i alle de tråde og erfaringer, jeg kan komme i nærheden af. Min tilgang er positiv. Den er basereret på, at alle forsøger at gøre deres bedste og holder fokus på målet med respekt for fællesskabet og den enkelte.

  • Ansættes som fundraiser i Folkekirkens Nødhjælp og afslutter kandidatuddannelse på RUC i Public Relations med speciale om "Indsamlingsstrategi".

  • Sammen med gode FDF-kammerater opbygger vi Folkekirkens Nødhjælps første husstandsindsamling nogensinde i anledning af organisationens 75-års jubilæum. Det bliver startskuddet til Sogneindsamlingen, der begynder året efter på baggrund af vores erfaringer med "Verdens Børn".

  • Er indsamlingsansvarlig for "Hjælp Balkan", der sendes live på DR og TV2 i forbindelse med indsamlingen til krisen på Balkan.

  • Efter seks års tøvende forberedelser er vi en gruppe, der går sammen om stifte ISOBRO - Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation. Jeg vælges som paraplyens første formand og genvælges 2003

  • Indsamlingsansvarlig for Hjælp Irak, der sendes på DR og TV2. Slutter efter otte år i Folkekirkens Nødhjælp og tiltræder som generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd

  • Bliver ufrivilligt kastet ud i en ny tilværelse som selvstændig konsulent - og har nydt det lige siden...

  • Giver et nap med til den første Danmarks Indsamling på baggrund af mine tidligere erfaringer. Skriver herefter en omfattende evalueringsrapport, der foreslår, at der skal antages en projektleder. Får selv opgaven.

  • Passerer 100 forhåbentligt tilfredse kunder og samarbejdspartnere (de vender gerne tilbage med nye opgaver). Ser frem til at møde endnu flere i fremtiden

  • Udtages til det norske langrendslandshold
    Kaster 40 meter i spydkast (DONE!)
    Fanger en fisk

Stig Fog Fundraising & Kommunikation

Udvalgte tal

100+
Glade kunder (tror jeg)
100+
Antal kursister på Fundraisinguddannelsen
+70
Antal afholdte kurser

Mit hold (særligt udvalgte teammedlemmer med vigtige kompetencer)

Stig Fog

Far og mand

Stig Fog

Langrendsløber

Stig Fog

Spydkaster

Stig Fog

Lystfisker

Find mig

Kontakt

icon

Stig Fog Fundraising & Kommunikation

Havlykkevej 27, DK-2730 Herlev
icon
+45 23 67 42 04